Fakta om: Skovlund

Bølgende kornmarker omgiver Skovlund, som ligger dejligt på landet i det vestjyske med kort afstand til flere større byer. I bil har du 10 minutter til Ølgod, 15 minutter til Grindsted og cirka 20 minutter til Varde, Tarm og Billund. Du behøver dog ikke nødvendigvis køre efter arbejde, da flere større virksomheder har produktion i Skovlund.

Godt 550 indbyggere er der i Skovlund, og byens populære friskole samt efterskole er med til at trække børn og unge til udefra. Børnelivet er i det hele taget trygt og godt i byen, hvor du kan vælge mellem dagpleje eller vuggestue til de helt små i Børnehuset. Her går også børnehavebørnene, inden de fortsætter i friskolen lige på den anden side af vejen. Her kan de gå i skole til 9. klasse.

Der er også købmand i byen til de daglige indkøb, og foreningslivet byder på et bredt udvalg af aktiviteter i fritiden.

Byer omkring Skovlund

I bil har du 10 minutter til Ølgod, 15 minutter til Grindsted og cirka 20 minutter til Varde, Tarm og Billund.


Afstande til andre byer:

  • Varde: 20 minutter (22 km)
  • Billund: 28 minutter (31 km)
  • Esbjerg: 38 minutter (38 km)
  • Grindsted: 15 minutter (15 km)
  • Skjern: 30 minutter (30 km)

Fritid og foreninger

Vil du riste snobrød over bålet i den lokale spejdergruppe eller snøre støvlerne til old boys fodbold? Du kan begge dele i Skovlund, som også byder på mange andre aktiviteter som ungdomsklub og kortspil i Kulturhuset. Der er også aktiviteter, der sker i samarbejde med nabobyen Ansager, som for eksempel håndbold.

Slip børnene løs

I Skovlund skal ingen børn kede sig! Her er både legeplads i anlægget, ved børnehuset og på friskolen, hvor der også er hoppepude. Byens familier bruger flittigt de forskellige steder i fritiden, og er børnene store nok, kommer de selv nemt og trygt og rundt i byen.

Jobmuligheder

Et væld af spændende arbejdspladser

Jobmulighederne er generelt gode i cykel- og pendlingsafstand, hvor store arbejdspladser ligger i både Skovlund, Ølgod, Tistrup og Varde.

I selve Skovlund finder du mange attraktive og innovative arbejdspladser. Her er for eksempel Dragsbæk, Flensted, Pastella, Naturli’ Foods og By Mogensen. Et udvalg som både byder på produktionsstillinger og mere specialiserede funktioner.

Skovlund som by

Butikker og erhverv

I Skovlund kan du finde alt til dagligdagen i byens købmand, og du finder lokale specialiteter ved en gårdbutik lige udenfor byen. Du kan også få bilen på det lokale autoværksted, og frisuren fikser den lokale frisør.

Skal I holde fest, byder byens kro på dejlige lokaler og lækre menuer, og Skovlund har også sit eget specialbageri, som spreder søde dufte i byen og producerer tærter, kager og andet lækkert.

Foto: Kitty Gamkinn

Tæt på naturen

Nyd din fritid i naturen

Gå en tur på stien gennem anlægget i Skovlund og besøg legeplads, sø og bålhytte undervejs. Hop på cyklen og få kilometer i benene på landevejene omkring byen, eller tag en familietur til den nærliggende Kvie Sø. Her kan man gå tur hele vejen rundt om søen og slutte med en is i pandekagehuset.

Billede: Sort sol ved Ålling Sø og Gulddalslund Plantage.

Skole og børnepasning

Børnehuset i Skovlund byder på trygge rammer til både vuggestue- og børnehavebørn, og du kan også vælge dagpleje i byen. Når børnene når skolealderen er der frit valg mellem Friskolen i Skovlund og Folkeskolen i Ansager, der begge har årgang helt op til 9. klassetrin. Der er også efterskole i byen, som især er kendt for sit internationale fokus med rejser og sprog.

Boliger i Skovlund

Går du med drømme om at bygge selv, er der ledige byggegrunde at udfolde planerne på. Der er også rig mulighed for at finde det rigtige hus i et af byens parcelhuskvarterer med trygge lukkede veje. Du kan også kigge på landejendomme i området lige omkring byen.

Drømmer du om at bygge selv?
Find Byggegrunde til salg

Vil du se boliger til salg?
Besøg Boliga.dk

... eller søger du lejebolig
Besøg Varde Bolig Administration

Angående private udlejere - spørg en Byrepræsentant.

Fun facts fra Skovlund

  • Virksomheden Flensted skræller cirka 43.000.000 kg kartofler om året. Kartoffelskrællerne omdannes til energi via biogasanlæg.
  • Der bruges årligt 3,8 tons kokus i bagværket fra MUMS Kager.
  • Det er tredje år i træk, at Skovlund Efterskole vinder EF English Championship. En bedrift, som ifølge skolekoordinator i EF, Andreas Duelund, er helt spektakulær.
  • Flensted rører omkring 50 tons sandwichfyld, pålægssalater, dressinger og mayonnaiser om ugen i deres delikatesse-afdeling.

udvikling

Skovlund Udviklingsplan

Her kan du læse Skovlunds udviklingsplan, samt helhedsplanen om at være en bæredygtig by.

Byrepræsentanter

Rasmus Sadova

Tlf. 6080 3261

Kitty Gamkin

Tlf. 4076 3840

Christian og Lillian

Tlf. 2346 7788